Indlæser
Fleksibel levering, dér hvor du ønsker ❤ Levering 1 - 4 hverdage

Om Den Lille Rytter

I 2015 blev jeg mor for første gang og som hestepige gennem størstedelen af mit liv, vil det glæde mig, hvis min datter kan få lige så stor glæde af det nærvær og de oplevelser omgangen og pasningen af en hest kan give. Derfor købte vi i 2016 shetlænderen Solvej til vores datter, som hun kan strigle, klappe, give gulerødder og ride lidt på når hun har lyst.

I forbindelse med hendes omgang med ponyen opstod der pludselig nogle behov for udstyr, sikkerhed mv. som jeg ikke kunne få dækket. Derfor begyndte jeg at undersøge muligheden for at importere og sælge ride- og sikkerhedsudstyr til de mindste ryttere, så andre forældre også kan få dækket deres behov. Tanken med Den Lille Rytter er dog med tiden, at det langt fra bare skal være en webshop, men et univers, som opfordrer forældre til at være sammen med deres børn om hestene blandt andet ved videoer, guides, opskrifter mv.

Fordi vores små guldklumper vokser så hurtigt, vil produkterne jeg tilbyder på Denlillerytter.dk være i den prisbillige ende, men selvfølgelig unden at gå på kompromis med kvaliteten. Desuden har jeg valgt at lægge vægt på, at produkterne jeg sælger ikke kun skal være til brug i stalden og på ridebanen, men selvfølgelig også i dagligdagen, i dagplejen, på legepladsen mv.

Jeg ved, at vi kvinder i dag, som mig selv, har travlt. Der er job, hjem, børn og fritid, der skal gå op i en højere enhed. Netop derfor elsker jeg selv at handle på nettet, da det er nemt og lige til at gå til.  Jeg ønsker med Denlillerytter.dk at give jer kvinder hjemme i stuerne nem adgang til børnenes udstyr, og ønsker at give jer en oplevelse af at træde ind i en butik, hvor det er nemt og dejligt at handle. Jeg sørger derfor også for at jeres varer bliver sendt hurtigst muligt.

Jeg ønsker med Denlillerytter.dk at give jer en personlig og hyggelig oplevelse og at I, når I modtager en pakke kan mærke, at den er pakket med omhu og med kærlighed for det jeg laver.

Hvis I har ønsker eller har ideer til brands, I synes, jeg mangler, er I meget velkommne til at sende en mail.

Tak fordi du har valgt at besøge Den Lille Rytter

De bedste hilsner

Rie


Stort udvalg

Bestil dine varer i dag

1 - 4 hverdage

Fragt fra 33 kr.

Gratis levering

ved køb over 999 kr

We do what we love

Kontakt os gerne >>
Ønskelister